Jeg har gennem en årrække drevet og ikke mindst vedligeholdt flere hjemmesider. Det har været et stort arbejde, og jeg har nu besluttet at prioritere anderledes. Et par af dem vil - over en vis tid - blive nedlagt, og alle indlæggene vil blive overført hertil. Det vil naturligvis kræve en del arbejde fra min side, men når det er gjort, vil der kun være to sider der skal vedligeholdes - Penta Coaching - Aarhus og denne.
På denne side vil der også være undersider, man som almindelig bruger og gæst ikke kan se. Det drejer sig om helt personlige sider som man skal have et password for at besøge. Det kan man kun få af mig, men da siderne som sagt er af personlig/familiemæssig karakter, vil det ikke have nogen relevans for de fleste af Jer.
Den første side som vil blive overført er StresSiden.dk - et site der primært omhandler stress og det nære miljø omkring os. Det miljø som giver os de fleste påvirkninger, og som vi nogle gange lader bestemme alt for meget. Måske fordi vi har lært - eller har valgt - en bestemt måde at opfatte det på.
En af de væsentligste årsager til de – ofte endeløse – konflikter der opstår mellem teenagere og deres forældre, kan undgås hvis forældrene lærer at omgås de unge på en mere hensigtsmæssig måde. De unge mennesker er ikke født rebelske, men har i teenageårene ekstra brug for en ordentlig dialog, og et rart hjem fyldt med kærlighed og omsorg.
Teenagere har brug for at gøre oprør, for at kunne blive selvstændigt tænkende voksne. Det er der vel ingen forældre, der vil forhindre. Har man derimod accepteret det, kan det blive en spændende rejse uden for mange ærgelser og stress, at følge de store og små forsøg på at løsrive sig. Det er i denne tid de unge for alvor prøver, at finde ud af hvem de er. Det sker bl.a. ved at lege med nye identiteter og holdninger – og hvem er bedre at øve sig på end forældre og lærere i skolen? Det bør være trygt.
Omkring fire tusinde børn og unge mister hvert år en forælder. Tidligere blev der ikke gjort meget for at hjælpe og støtte, men et storstilet projekt med Kræftens Bekæmpelse i spidsen gør nu noget ved det. Disse børn og unge har brug for voksenhjælp for at komme ud af ensomheden og sorgen. Mange har oplevet at omgivelserne har været tavse – eller ligefrem har undgået kontakt fordi det er svært at tale om døden og sorgen.
Det er svært for mange mennesker at tale med andre om den slags ting, men det er meget vigtigt at tale med netop så unge mennesker. Kræftens Bekæmpelse har landet over oprettet sorggrupper for børn. Projekt OmSorg har blandt andet til formål, at få voksne der møder børn i sorg, til at erkende at de har et ansvar, og at de kan gøre en forskel. De enkelte sorggrupper arbejder med at lade børnene dele deres oplevelser med andre, der har haft dødsfald eller livstruende sygdom tæt på.
Da jeg lige pludselig stod med en kræftdiagnose sidste sommer, opstod et naturligt ønske om, at vide så meget om sygdommen som muligt. Jeg fandt hurtigt en masse både på nettet, på biblioteket og hos personalet på sygehuset som var meget villige til at svare på mine spørgsmål.
Det var derimod svært at finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere mine personlige følelser. Begreber som forventninger, ønsker og mål for fremtiden var langt sværere, at få hjælp til i en periode hvor jeg jo ikke vidste, om jeg var købt eller solgt. Selv hos Kræftens Bekæmpelse gik jeg forgæves.
Jeg vidste godt, at jeg med stor sandsynlighed led af PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) – det samme som mange soldater oplever efter de er hjemvendte.
Min søgen på nettet efter noget der kunne bruges til at hjælpe mig videre – eller bare gøre tankerne mere positive – gav et yderst sparsomt resultat. Langt de fleste hjemmesider var udenlandske, og et par af de danske som jeg rent faktisk prøvede at henvende mig til, gav bestemt en umiddelbar positiv oplevelse, men…..
Det kan være skadeligt for de unges sundhed, og ikke mindst deres selvværd, at vi til stadighed overstrømmes med sundhedskampagner. Det viser et Phd. projekt hvor læge Anders Lindelof gennem tre år, har fulgt en række overvægtige teenagere.
Ud af de 12 undersøgte unge, lykkedes det kun den ene at tabe sig en smule, ved at følge rådene om sundere kost og mere motion – de 11 andre opgav undervejs, og var meget skuffede og kede af, at de ikke “magtede” opgaven.
Allerede i barndommen grundlægges de tankemønstre som karakteriserer mennesker med arbejdsafhængighed, og teenage- og ungdomsårene forstærker dem i høj grad hvis man ikke er opmærksom på tegnene.
Hos børn og unge er det naturligvis ikke “arbejdsafhængighed” man først tænker på, men det er de samme tendenser i tankemåden, og de kan være med til at udvikle alvorlige stress symptomer og måske – hvis uopdaget – kan det ende med en depression.
Ifølge en Gallup undersøgelse foretaget for Fyens Stiftstidende for cirka et år siden mener ca. 40% af de adspurgte 18 – 35 årige, at familielivet er den største forhindring, hvis man ønsker at udvikle sig karrieremæssigt.
Cika en fjerdedel mener ikke, at der nogen berænsning, mens familielivet tegner sig som den største forhindring overhovedet i forhold til karrieren hos cirka 40%.
Forskningsadjunkt Anders Raastrup Kristensen mener, at det er et udtryk for, at yngre mennesker er begyndt at se sig selv som hele mennesker.
Det er godt at have en strategi, hvis man vil undgå at få stress. Ifølge arbejdmiljøstyrelsen kommer man langt med blot tre ord: Nej, hjælp og pyt.
Men det er klart, at det ikke kun handler om, hvad den enkelte gør – det er i lige så høj grad et spørgsmål om kollegial ansvarlighed, og hvordan ledelsen håndterer både forebyggelse og afhjælpning.
Mange psykologer har i årevis vidst, at mennesker med et meget højt motivationsniveau, er dem der har størst risiko for at udvikle stress. Det er de såkaldte “ildsjæle” der brænder ud, fordi de presser sig selv for meget.
Forsker ved Lunds Universitet, Jonas Lundsten, har gennemført et studie, der havde til formål at undersøge, hvad der motiverer og skaber arbejdsglæde i den offentlige sektor.
Billederne her på hjemmesiden er malet af multikunstneren
Torsten Bille.
Torsten har i mange år kun beskæftiget sig med kunst - det være sig udtryk i musik, det skrevne samt i billedkunsten.
Nye kommentarer